Borgermøde om ny fokusplan for Aarø.
Det planlagte heldagsmøde på Aarø som blev aflyst sidste efterår er nu fastlagt til skulle afholdes lørdag den 30. oktober 2021 i Aarøhus som et heldagsmøde.
Alle såvel fastboende som sommerhusejere er velkommen til at deltage i et forhåbentligt godt program med det formål at få nedsat nogle arbejdsgrupper som hen over den kommende vinter kan arbejde med forskellige planer på Aarø.
Vi starter med morgenkaffe, og får serveret frokost, eftermiddagskaffe og slutter med aftensmad, og alt sammen er gratis, så reserver allerede nu denne lørdag til dette vigtige emne.
I 2006 og 2007 lavede vi den gamle visionsplan, som nu trænger til at blive fornyet!