PRØV AT BO PÅ AARØ

Prøv om du vil bo på Aarø

Aarø, en aktiv ø i Lillebælt, kun 7 min. Sejlads fra fastlandet, ca. 150 fastboende.

Øens beboere har et godt sammenhold, mange aktiviteter med socialt samvær. Her er flere erhvervsdrivende.

 I et samarbejde mellem Lions Club Haderslev og Bosætningsudvalget på Aarø er der igangsat et projekt, som giver mulighed for at tilbyde en PRØVEBOLIG på øen.

 

Prøveboligerne – 3 rækkehuse

2 huse på hver 89 m2 og 1 hus på 69 m2. Husene er handicapvenlige.

Husene på 89 m2 er hver indrettet med éntre, badeværelse, stue, køkken, 2 værelser og carport. Huset på 69 m2 er lignende, dog er der kun et værelse og ingen carport. Der en p-plads ude foran huset.

Der er overdækket terrasse ved alle boliger. Husene er fuldt møbleret.

En prøvebolig kan lejes i en samlet tidsbegrænset periode fra 1.11. til 15.3.

Lions Club står for udlejningen. Der opkræves en favorabel lejepris + forbrug.

 

Har man lyst til at prøve livet på Aarø i vinterperioden, nyde vores dejlige natur, opleve roen, være en del af et dejligt fællesskab med mange aktiviteter, så send en beskrivelse om dig selv/din familie og skriv hvorfor der er interesse for en prøvebolig på øen.

 

Et udvalg af repræsentanter fra Lions Haderslev og Aarø Beboerforenings bestyrelse vil udvælge blandt ansøgerne.

Al henvendelse omkring prøveboligerne kan ske til

Pia Hansen, mail: phaaroe42@mail.tele.dk