Indkøb på Aarø

Specialiteter fra Aarø

På Aarø er der mange muligheder for at indkøbe lokale og spændende specialprodukter hos de mange erhvervsdrivende.

Her kan nævnes kvalitetsvine lavet på Årø Vingård fra egen vingård. Der er produceret vin siden 2004, og der laves hvid, rose og rødvin samt flere forskellige mousserende vine og likører. Desuden laves vin og likør produceret på egne æbleavl.

Der er øl hos Aarø Bryghus, et mikrobryggeri opstartet i 2018 hvor der laves mange forskellige øltyper, og hvor der bruges lokale produkter i produktionen.

 

Man kan købe røgede fiskeprodukter hos Aarø Fiskerøgeri, Det er især røgede ørreder, laksesider, sild og ål, men der laves også special produkter som ørredsalat m.v. Desuden kan man her købe forskellige gedeprodukter fra Gedegaarden i Agerskov samt fersk frosset laks, ørred og ål.

 

Aarø Bigaard som lavet honning af egne bier på Aarø. Aarø Honning kan købes i øens butikker.

Brummers Gård sælges forskellige specialiteter, herunder også egne varer lavet i eget køkken.


Desuden er det i sommerhalvåret muligt at købe mange forskellige grønsager i Lones grønsagsbutik på nordenden af øen. Her kan man også købe friske landæg fra fritgående høns.

 

Landskabet på Aarø er præget af, at der ret mange steder græsser Galloway kvæg. Af disse sort/hvide køer fremstilles forskellige kødprodukter, bl.a. fortræffelige bøffer! Kvæget slagtes og forarbejdes hos en ekstern slagter, men sælges fra Årø Vin

Dagligvarer forhandles i et vist omfang i Campingpladsens butik og hos Aarøs Perle på havnen.

Ved større indkøb går turen til fastlandet, hvor man kan forsyne sig i Øsby og Haderslevs butikker.