Aarø visionen

Historien bag projektet

Aarø Beboerforening valgte i 2006 at sætte fokus på at få vendt den meget negative udvikling, vi havde oplevet gennem de senere år. Det skulle ske ved at igangsætte et fælles projekt på øen, hvor helst alle skulle være med til at formulere i hvilken retning vi gerne så øen skulle udvikle sig.

Bestyrelsen fik formuleret et projekt hvor planen var at have en visionsplan frem til 2020 for Aarø, som skulle være klar i løbet af 2007 – en plan som alle på øen havde været med til at give indhold, og som skulle føre øen frem til det som blev den endelige konklusion: Aarø en aktiv ø i pagt med naturen

Du kan få flere oplysninger om projektet, hvis du ønsker det ved at henvende dig til Aarø Beboerforening.

Set i bakspejlet må vi sige, at projektet førte os frem til det vi er i dag: Aarø en aktiv ø i pagt med naturen, hvor vi har fået opfyldt en række af de mål vi satte os – ikke alle, men nyder godt af, at rigtig mange turister besøger vores dejlige ø – som i dag myldrer med gode tilbud.