ÅRET Ø!

Aarø er jo foreløbig nomineret som én af de tre øer som kan komme i betragtning til at blive kåret som årets ø sammen med Endelave og Strynø.

Kåringen blev i første omgang udsat på grund af Corona, men er nu fastlagt sådan at bedømmelseskomiteen kommer til Aarø lørdag den 29. august, hvor vi skal vise hvorfor det lige præcis er Aarø som skal kåres til at være årets ø!

Vi glæder os rigtig meget til at få dette besøg! Der er kr. 50.000 til den der kåres som årets ø og til nummer to og tre er der kr. 25.000.