Aarø Logo

Aarø
Aarø
Aarø
Aarø
Aarø
Aarø

Gallowaykvæg

Naturpleje med Gallowaykvæg på Aarø.

Også på Aarø anvendes Galloway til naturpleje, så der kan flere steder på øen ses flokke af disse køer. Efter den 15. juni bliver de udsat i fuglereservatet på Aarø Kalv.

Gallowaykvæg på Aarø

Græsning

Galloway er meget velegnet til naturpleje. Det skyldes at dyrene har en, i forhold til deres størrelse, forholdsmæssigt stor vom, den giver den dybe krop. Den store vom gør at de kan optage store mængder grovfoder. De kan således klare sig fint, selv på stride græsser og træagtige vækster, hvor mange andre racer vil tabe i huld. Afgræsning med kreaturer er ideelt til arealer, der ikke skal dyrkes. Antallet af plantearter vil vokse, fordi køerne træder frø og pollen godt ned i jordbunden, så det spirer lettere. Samtidigt holdes græs og træer nede, så nye urter kan få lys til at spire frem.

Gallowaykvæg på Aarø

Historie

 Gallowaykvæget er oprindeligt kvæget fra Galloway, den sydvestligste del af Skotland. Der findes spredte beretninger om det kullede (hornløse) kvæg helt fra Romerne og op til midten af attenhundredtallet. Beretninger der går på det kullede, på den oftest sorte og krøllede pels og især på den exceptionelle kødkvalitet. Kvæget har til dels været vildt i denne periode. Noget har været brugt som malkekvæg og til kødproduktion. De fleste af de optegnelser der fandtes brændte i 1851. Derefter blev der etableret en stambog og et regulært avlsarbejde blev sat i værk, et avlsarbejde, der har ført frem til det Gallowaykvæget står for i dag. I samme periode påbegyndtes en eksport til mange lande. Der blev således importeret en Gallowaytyr til Danmark i 1851 og senere flere kvier og køer. Den linje er med tiden forsvundet ved indkrydsning med det jyske kvæg. Importen til Danmark blev genoptaget i 1963 og i dag er der op imod tusind dyr i landet.

Gallowaykvæg på Aarø

 

Man kan købe kødprodukter på Årø lavet af dette kvæg her: Årø Galloway

Kalender oversigt

Ældreaktiviteter i Aarøhus Ons. d. 22. Nov, 2017 Kl. 14:00 - 17:00
Ungdomsklub på Aarø Tor. d. 23. Nov, 2017 Kl. 17:00 - 21:00
Servietfolderlauget på Aarø Tor. d. 23. Nov, 2017 Kl. 18:00 - 22:00
Fasanjagt på Aarø Lør. d. 25. Nov, 2017 Kl. 10:00 - 15:00
Fasanjagt på Aarø Lør. d. 25. Nov, 2017 Kl. 10:00 - 15:00
Gymnastik Aarøhus Man. d. 27. Nov, 2017 Kl. 19:00 - 20:00
Julehygge Tir. d. 28. Nov, 2017 Kl. 19:00 - 22:00
Ældreaktiviteter i Aarøhus Ons. d. 29. Nov, 2017 Kl. 14:00 - 17:00
Ungdomsklub på Aarø Tor. d. 30. Nov, 2017 Kl. 17:00 - 21:00
Gudstjeneste i Aarø Kirke Søn. d. 03. Dec, 2017 Kl. 08:45 - 11:00

© 2014 - Aarø Beboerforening | Webmaster  E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.